

Sæsonen startede i jubel for HB Køge, der slog AC Horsens med 2-0 på udebane i Daniel Aggers og Lars Jacobsens debut som cheftrænere.
Siden da er det dog gået den gale vej. En enkelt uafgjort og fire nederlag er facit for de seneste fem kampe.
Senest blev det til et 0-2-nederlag mod Fremad Amager, der ellers stod noteret for nul point inden lørdagens kamp.
Det kan HB Køge ikke være bekendt, mener midterforsvareren Mathias Nielsen, der kom til klubben fra Randers FC denne sommer.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det var en utrolig dårlig præstation. Nu skal vi hjem og kigge indad. Det snakkede vi også om her efter kampen. Vi skal finde os selv. For det vi præsterer, kan vi ikke være bekendt. Så det er helt på sin plads, at vi fik en skideballe, for det er igen de personlige fejl, der koster, siger han til klubbens hjemmeside og fortsætter:
- Jeg er jo selv indblandet i mål nummer to, og det er bare ikke godt nok. For de straffer det, når vi laver de her personlige fejl, og så er det svært at vinde fodboldkampe. Så alle må hanke op i sig selv nu og vi må se indad, for det er den eneste måde, at vi kommer videre, sagde Mathias Nielsen.
HB Køge får mulighed for at rejse sig torsdag på hjemmebane, hvor FC Helsingør er gæster.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

HB Køge
Betinia Liga
































