17-årige Alfred Gøthler har imponeret stort i HB Køge, hvilket blandt andet har resulteret i, at han i maj fik debut for HB Køge i NordicBet Ligaen.
Siden er det blevet til i alt ti kampe på førsteholdet for angriberen, men det bliver snart til mange flere.
HB Køge oplyser således, at Alfred Gøthler rykkes fra klubbens U19-hold og fast op i førsteholdstruppen fra det nye år.
- Med sine attraktive spidskompetencer i form af hurtighed, timing i løbene og afslutningsfærdigheder er Alfred en angrebstype, der altid vil kunne gøre en forskel.
- Og i HB Køge er man gammel nok, hvis man er dygtig nok. Det er vores strategi i klubben, at give sådan en som Alfred chancen på seniorniveau – og han fortjener den, med det vi har set fra ham på først U17 og U19-niveau og sidenhen i førsteholdsregi til træninger og i kamp, siger sportsdirektør i HB Køge, Auri Skarbalius, til klubbens hjemmeside.
Den unge angriber blev sidste år rykket op på klubbens U19-hold. Her er det indtil videre blevet til 17 scoringer.
Nu forfremmes han yderligere.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
HB Køge
Betinia Liga































