




Torsdag aften skulle sidste års pokalsemifinalister FC Fredericia ud på en svær opgave.
Superliga-oprykkerne fra AaB lagde vejen forbi Monjasa Park, og de skulle kun bruge 12 minutter på at bringe sig i front.
Et flot angreb blev afsluttet af Kelvin John, der gled ind i bolden og scorede sit første mål i AaB-trøjen. Efter scoringen bevægede opgøret sig i en mere jævnbyrdig retning.
Midt i anden halvleg måtte Oliver Ross udgå med en skade, og derfor kom Nicklas Helenius på banen til nogle sjældne minutter.
Ti minutter senere var den store angriber tæt på at være vidne til en Fredericia-udligning, da værterne kom frem til en stor chance.
Artiklen fortsætter efter billedet

Moses Opondo kom fri inde i feltet og sendte en farlig aflevering på tværs, men Lars Kramer dukkede op og lavede en vigtig clearing for AaB.
Kort før pause var indskiftede Helenius uhyre tæt på at fordoble føringen, mens hans hovedstød sneg sig forbi opstanderen.
Helenius på tavlen
Anden halvleg startede med fuld fart.
Først var unge Mads Bomholt fra Hadsund tæt på at score for AaB, siden var hjemmeholdet tæt på en udligning, efter målmand Rody de Boer blev fanget på mellemhånd.
Kampens næste scoring kom efter 54 minutter.
Et fremragende indlæg fra Kasper Jørgensen blev sendt ind til Mathias Jørgensen. AaB–angriberen løb ind i bolden og satte en præcis afslutning i kassen. 2-0 til nordjyderne.
Valdemar Birksø måtte flere gange diske op med flotte redninger for at holde værterne inde i kampen, men han kunne ikke gøre noget efter 70 minutter.
Her blev Jubril Adedeji nedlagt i feltet, og det efterfølgende straffespark satte Helenius i kassen til 3-0.
Få minutter senere bragte Fredericia spændingen tilbage, da Asbjørn Bøndergaard udnyttede, at AaB–keeper Rody de Boer gled, så han nemt kunne sætte kuglen i kassen.
Spændingen var dog kort, for fem minutter senere fik Kelvin John sit andet mål, da han scorede til slutresultatet 4-1.
Dermed er AaB videre til fjerde runde i Oddset Pokalen, mens Fredericia måtte sande, det ikke blev til et nyt eventyr.

AaB
FC Fredericia
Betano Pokalen




























