
AaB hentede tre livsvigtige point, da holdet slog Lyngby med 1-0 søndag eftermiddag.
Efter kampen sætter Nicklas Helenius ord på den vigtige sejr i et interview med Discovery+.
Her forklarer AaB-angriberen, at de tre point naturligvis er en stor lettelse, men at der også var mange aspekter af kampen, som han langt fra er tilfreds med.
- Det var en rodet kamp. Vi spiller langt fra godt, og det blev ren fight. I anden halvleg formår vi at tippe det mere over til vores side, synes jeg.
- Det var alt for nervøst i første halvleg. Der var mange, der manglede energi og bevægelse. Vi løb ikke for hinanden. Vi stod bare og kiggede på, hvad ham, der havde bolden, gjorde, siger Helenius.
Efterfølgende forklarer Helenius, at han rigtigt nok var ude og tale alvor med cheftræner Oscar Hiljemark i løbet af de første 45 minutter.
- Jeg var rasende. Det handlede om bevægelsen. Du kan jo se, at vi kom meget bedre med i anden halvleg, fordi bevægelsen var der.
- Vi stod og kiggede på ham, der havde bolden, og så er det svært. Det er det der med at tage et løb, uden man får bolden, men for at skabe plads. Det gjorde vi ikke for hinanden i første halvleg, så det var en katastrofe, siger Helenius.
AaB ligger nu på 11. pladsen med fire point op til Horsens i Superligaens nedrykningsspil.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere


AaB
3F Superliga




































