1. Division -Helsingør forlænger med ung højreback
Foto: FC Helsingør
2017-01-31 07:59:12
Foto: FC Helsingør

Helsingør forlænger med ung højreback

FC Helsingør har forlænget samarbejdet med den 21-årige højreback Johannes Ritter, som nu er på kontrakt til sommeren 2019.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

FC Helsingør hentede i sommer den 21-årige højreback Johannes Ritter til klubben fra FC Nordsjælland, og nu har man udstyret ham med en ny kontrakt, der løber frem til sommeren 2019.

- Johannes er Helsingør-dreng og har haft sin opvækst på de her baner, hvor han som dreng spillede for en af vores moderklubber, HIF, inden han skiftede til FC Nordsjælland, siger direktør Janus Kyhl ifølge klubbens hjemmeside.

- Man kan mærke på Johannes, at det betyder meget for ham at spille for FC Helsingør, og at det er noget særligt at løbe ind på Helsingør Stadion. Så glæder man sig også ekstra meget, når man får sådan en aftale på plads med et lokalt talent, siger Kyhl.

Også cheftræner Christian Lønstrup er meget begejstret for Ritter.

- Jeg er utroligt glad for Johannes, og jeg er ikke i tvivl om at han bliver rigtigt god. Han er en spiller, der er god på bolden og er vant til at komme med frem. På træningsbanen lægger han også hele tiden på, og nu hvor han er ved at have vænnet sig til at spille 1. division, så er jeg sikker på, at vi vil se ham rykke sig yderligere, siger Lønstrup.

Johannes Ritter har spillet tolv kampe for FC Helsingør i 1. division i denne sæson.

Annonce
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce