








FC Helsingør kan selv afgøre, om holdet skal rykke op i 1. division, hvis man vinder de resterende kampe i sæsonen, for så kan Aarhus Fremad ikke nå holdet fra Nordsjælland.
Det arbejde skulle man begynde på onsdag aften, da man kiggede forbi Brabrand, og FC Helsingør fik en god start.
Den tidligere Superliga-spiller Jeppe Kjær bragte nemlig gæsterne og forhåndsfavoritterne på 1-0 efter 21 minutter.
FC Helsingør holdt stand til pausen, og det blev endnu bedre for Jeppe Kjær og co., da den tidligere landsholdsspiller Thomas TK Kristensen sendte bolden i kassen til 2-0 efter 11 minutters spil af anden halvleg.
Den stilling holdt til slutfløjt, og mens Aarhus Fremad trynede Brønshøj i Århus med 5-0, så var det altså nok til at holde på førstepladsen for FC Helsingør.
Middelfart slog HIK med 2-0 på Vestfyn, mens Thisted dukkede Frem med 3-2.
Der resterer tre runder af 2. division.