Danmark -Helsingør opsnapper FCN's Ritter
2016-08-02 08:27:13
Foto: FC Helsingør

Helsingør opsnapper FCN's Ritter

1. divisionsklubben FC Helsingør henter 21-årige Johannes Ritter, der fik ophævet sin kontrakt med FC Nordsjælland mandag.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Mandag fik Johannes Ritter ophævet sin kontrakt med FC Nordsjælland, og nu har han fremtiden på plads.

FC Helsingør melder nemlig, at de har hentet den unge offensivspiller skifter til dem på en aftale, der gælder for resten af kalenderåret.

- Det er en spændende, og yderst talentfuld spiller som vi har indgået en aftale med. Johannes er en dygtig, teknisk, spiller med masser af fart, som vi har fulgt gennem flere år.  Og nu opstod chancen da han valgte at ophæve sin kontrakt, så vi så hurtigt en mulighed for at tilknytte ham, siger Direktør Janus Kyhl i en pressemeddelelse.

- Johannes talent er ubestridt, men han har været lidt uheldig med en skadesperiode lige i overgangen fra ungdom til senior, hvilket nok har gjort, at der har været kigget andre veje end til hans side. Vores håb, og tro, er dog at han med dette skifte kan forløse det enorme potentiale han indeholder, og intentionen er da også at samarbejdet skal være langvarigt, siger direktøren.

21-årige Ritter nåede at spille to kampe for FC Nordsjællands førstehold.


Foto: FC Helsingør

3 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce
annonce
annonce
0