FC Helsingørs kamp den 3. maj mod Thisted FC i 2. divisionen har fået et skørt efterspil.
Klubben fra nordlige Sjælland har nemlig fået en advarsel af Fodboldens Disciplinærinstans.
En advarsel, der kommer, fordi sprinkleranlægget på banen ad flere omgange gik i gang i løbet af anden halvleg.
Det skriver Fodboldens Disciplinærinstans i en pressemeddelelse.
Kampens dommer har indberettet, at sprinkleranlægget gik i gang lige ved starten af anden halvleg og ved det 46., 47. og 49. minut.
Derfor blev opgøret også forsinket.
Advarslen får ikke de store konsekvenser for klubben.
Thisted vandt kampen 3-2.

FC Helsingør
Thisted FC
CampoBet 2. division


























