

Ajax mod PSV er et af europæisk fodbolds mest ikoniske rivaliseringer, og lørdag tørnede de to hold sammen i opgøret, der i Holland kaldes for De Topper.
PSV kom ind til opgøret i en voldsom form, hvor holdet i Æresdivisionen har vundet 18 kampe og spillet én uafgjort, mens de fortsat er ubesejrede.
Ajax startede derimod sæsonen historisk dårligt, men arbejdede sig i slutningen af året op i tabellen, hvor klubben indtager en 5. plads.
For Ajax startede danske Anton Gaaei på bænken, men til gengæld var der debut til den tidligere Liverpool-anfører Jordan Henderson, som for nylig vendte hjem efter et mislykket ophold i Saudi Arabien.
Det formmæssige styrkeforhold var dog ikke til at spore i kampen, hvor Ajax på hjemmebanen var godt med i kampen og også satte sig på spillet i starten af halvlegen.
Knap 20 minutter var der spillet, da det gav pote. Steven Berghuis blevet sat op af Brian Brobbey, der efter fine driblingerne på kanten af feltet spillede en Berghuis fri, som resolut sparkede bolden i mål til 1-0.
Artiklen fortsætter efter billedet

Scoringen satte gang i PSV, der skubbede frem i banen og fik arbejdet sig ind i kampen.
Efter 32 minutter fik gæsterne udlignet, da de med en hurtig og effektiv boldomgang fik spillet Ajax tynde.
Til sidst landede bolden i feltet hos Luuk de Jong, der med præcis inderside, sendte 1-1-scoringen i nettet.
I anden halvleg tog PSG taktstokken og pressede på. 33-årige de Jong var tæt på at blive dobbelt målscorer, men den tidligere Barcelona-angriber måtte se sit hovedstød efter 68 minutter ramme træværket.
Det virkede til, at PSV's næste mål skulle komme fra de Jong, og få minutter senere var han på spil igen med et nyt hovedstød, som denne gang strøg tæt forbi mål.
Men ind ville bolden ikke. Det lykkedes heller ikke for Ajax Kenneth Taylor, der i overtiden sendte et kraftfuldt skud afsted. Forsøget fik Walter Benitez i PSV-målet afværget.
Der kom heller ikke flere mål i opgøret, og årets første Der Topper endte derfor uden en vinder, mens PSV for anden gang i sæsonen tabte point i ligaen.
Danske Anton Gaaei spillede det sidste kvarter af opgøret, mens Jordan Henderson fik fuld tid.

Ajax
PSV Eindhoven
Æresdivisionen



























