


Ubehagelige billeder rullede lørdag over skærmen, da Derby havde besøg af Birmingham i Championship.
Kort inde i anden halvleg faldt Henrik Meister til jorden og måtte i flere minutter modtage behandling for en hovedskade. Efterfølgende blev han båret væk iført halskrave.
Nu har den danske angriber udsendt en opdatering på det sociale medie Instagram.
- Jeg vil bare fortælle jer alle, at jeg har det okay efter omstændighederne.
- Mange tak for al jeres støtte og beskeder, det er virkelig værdsat, skriver Meister i en story.
Artiklen fortsætter efter billedet

Du kan se den omtalte situation i videoen til artiklen.
Derby delte lørdag også en opdatering på det sociale medie X. Her fremgår det, at Meister selv var i stand til at forlade stadion.
- Angriberen blev undersøgt af klubbens lægestab, efter at han tidligt i anden halvleg blev båret fra banen. Heldigvis forlod han stadion uden hjælp efter slutfløjtet.
- Han vil nu følge protokollen for hjernerystelse.
Derby tabte kampen 1-2 til Birmingham.

Derby
Championship





























