Det er en glad Jesper Sørensen, der har sat sin underskrift på en kontraktforlængelse med Vancouver Whitecaps.
- Jeg er utrolig taknemmelig for opbakningen fra vores spillere, den tekniske stab og støtteapparatet, administrationen og selvfølgelig vores fans gennem min første sæson i klubben.
- Sidste år oplevede vi mange historiske førstegange og etablerede et nyt niveau af forventninger og tro.
- Vi vil fortsætte med at bygge videre, og jeg er fast besluttet på at skabe endnu mere succes for Vancouver og vores passionerede fans, fortæller den danske træner til klubbens hjemmeside.
Artiklen fortsætter efter billedet

Jesper Sørensen har skrevet under på en aftale, der løber frem til sommeren 2028.
Han har været cheftræner i MLS siden januar 2025.
I sin debutsæson førte han Vancouver Whitecaps til titlen i den canadiske pokal samt MLS Western Conference for første gang i klubbens historie.

Vancouver Whitecaps
Major League Soccer
























