Efter fem år i Manchester United er Ander Herrera ny mand i PSG, og spanieren er kommet til den franske hovedstad for at spille med om alle de store titler.
Det siger han til klubbens hjemmeside, efter han har underskrevet en femårig kontrakt i klubben.
- PSG er den bedste klub i Frankrig. Den bliver ved med at forbedre sig og kæmper om at vinde alle titler, siger Herrera.
- Jeg ser frem til at komme til Paris og bære klubbens farver. Jeg håber at fortsætte med at skrive historie med klubben. At komme til denne klub er en fantastisk følelse. Jeg elsker også byen. Paris er den smukkeste by i verden.
- Jeg kan love tre ting: Hårdt arbejde, professionalisme og passion. Jeg kan også love, at jeg forbedrer mit franske, da sproget er meget vigtigt i kommunikationen med holdet.
29-årige Herrera har desuden en fortid i Real Zaragoza og Athletic Club.


PSG
Ligue 1































