2025-06-19 10:28:00

Hertha Berlin handler i Schalke

Hertha Berlin har hentet den 30-årige midtbanespiller Paul Seguin hos ligakonkurrenterne fra Schalke 04.  

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Hovedstadsklubben fra Berlin sluttede den seneste sæson i 2. Bundesligaen på en 11. plads, men klubben er nu i færd med at ruste sig til den kommende sæson.

Hertha Berlin bekræfter på klubbens hjemmeside, at de har hentet den tyske midtbanespiller Paul Seguin. I Berlin er Seguin blevet udstyret med en aftale til 2027.

- Paul har en kombination af bold- og afleveringsevner, en stærk forståelse af spillet og et hav af erfaring og rutine, som han vil medbringe til vores hold, siger sportsdirektør Benjamin Weber til klubbens hjemmeside.

Artiklen fortsætter efter billedet

2. Bundesliga -Hertha Berlin handler i Schalke
Foto: Annegret Hilse/Reuters/Ritzau Scanpix

Sky Sports i Tyskland melder, at der er tale om en overgangssum på 300.000 euro for den 30-årige tysker, hvilket svarer til 2.200.000 danske kroner.

Seguin har en stor erfaring fra 2. Bundesligaen, hvor han spillet 155 kampe, mens han også står noteret for 72 kampe i Tysklands bedste række.

I Hertha bliver han blandt andet holdkammerater med danske Sebastian Grønning, som blev præsenteret som ny spiller i klubben tilbage i maj.

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce