Schalke slog tirsdag Hertha Berlin med 3-2 efter en dramatisk affære, der gik i forlænget spilletid og bød på røde kort til både Herthas Jordan Torunarigha og Schalke-træner David Wagner.
Inden bataljen, der førte til de røde kort, var 22-årige Jordan Torunarigha angiveligt blevet udsat for abelyde fra tribunerne, og Hertha-anfører Niklas Stark er forfærdet.
- Der var racistiske tilråb fra tribunerne. Jordan er en følelsesladet spiller. Hvis noget som det skete for mig, ville jeg sikkert flippe ud. Det må ikke ske. Det er frastødende og umenneskeligt, siger Stark til tyske Sky.
Også Schalkes matchvinder Benito Raman tager afstand fra tilråbene.
- Jeg ville have forstået det, hvis han havde forladt banen. Men jeg er glad for, at han blev og spillede videre. Han er en stærk spiller. Jeg hørte det ikke selv, men hvis der var nogen, skal DFB gøre noget ved det, siger Raman.
Hertha-træner Jürgen Klinsmann er på linje med spillerne.
- Jeg er ked af det på drengens vegne. Det burde ikke være muligt.
Torunarigha gik to gule kort i opgøret, og ifølge Stark havde han tydeligvis påvirket af tilråbene.
Ingen kommentarer
I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær den første til at kommentere.
Skriv kommentar