HIK valgte torsdag at indgive protest, efter straffesparkskonkurrencen mod Silkeborg i DBU Pokalen var blevet afviklet med det fejlagtige ABBA-format, der slet ikke er indført i Danmark.
HIK mener, at alle hold har krav på en korrekt kampafvikling og har derfor indsendt protesten.
- Alle hold har krav på en korrekt kampafvikling. Det her var ikke et spørgsmål om en enkelt dommerfejl eller et tvivls-spørgsmål i kampen. Det handlede om det helt grundlæggende, nemlig selve afviklingen og afgørelsen af en kamp. Derfor har vi indsendt protesten, siger HIK Fodbolds formand, Lone Falsig til klubbens hjemmeside.
Protesten er overdraget til Fodboldens Disciplinærinstans, som vil træffe beslutning i sagen.



Silkeborg IF
HIK
Oddset Pokalen




























