FC København og HIK har onsdag offentliggjort, at de bliver samarbejdsklubber fremadrettet.
Det har FCK netop offentliggjort på sin hjemmeside, hvor det fremgår, at HIK bliver en strategisk partnerklub til de forsvarende danske mestre, hvor der vil være en målsætning om at udvikle børne- og ungdomsfodbolden til et internationalt niveau.
Udviklingsdirektør i FCK, Sunes Smith-Nielsen, udtaler i forbindelse med aftalen til klubbens hjemmeside, at man både vil bidrage til HIK's medlemmer, medarbejdere og frivillige, men at aftalen også skal ses som led i en ny strategi fra klubben.
- Samarbejdet med HIK skal også ses i lyset af den strategi, vi præsenterer senere på året. Her har vi også et stort fokus på at gøre København til en førende by internationalt indenfor børnefodbold, både for bredden og eliten.
- Her bliver HIK en strategisk partnerklub for os, og vi ser meget frem til at udvikle os sammen med de dygtige mennesker i HIK i de kommende år.
Artiklen fortsætter efter billedet

Videre fortæller formand i HIK, Kim Meurs-Gerken, at man fortsat har en ambition om at være en førende børne- og ungdomsfodboldklub, og at man skal se partneraftalen med FCK som et led heri.
- Men vi har fortsat en ambition om at være den absolut bedste børne- og ungdomsfodboldklub, og hvis vi fortsat skal sikre, at vi udvikler os bedst muligt til glæde for alle, så er det enestående med professionel sparring, viden og medarbejderressourcer fra en klub som FCK.
HIK's seniorhold spiller til daglig i den danske 2. division.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
FC København
HIK
3F Superliga
CampoBet 2. division





































