Hele 18 mål har Nick Christensen banket ind for HIK i dette efterår, og det er formentlig en stor del af forklaringen på, at angriberen nu hyldes for sine præstationer.
Således har spillerne i 2. division peget på Nick Christensen som årets profil i 2. division, oplyser Spillerforeningen i en pressemeddelelse.
- Det er fedt. Specielt, fordi det er dem, man spiller mod hver weekend, der anerkender det, man laver, siger Nick Christensen i meddelelsen.
- Det er klart, at der bliver lagt mærke til, at man laver så mange mål. Her må jeg fremhæve mit hold, der har en stor del af æren for min præstation, tilføjer han.
Sidste år blev der uddelt en pris til profilen i Øst- såvel som Vest-rækken, men med den nye struktur i 2. division, har man besluttet kun at uddele én pris for hele 2. division.


HIK
CampoBet 2. division





























