2. Division -HIK fanget i midten: Klar til overgangssæson
Foto: HIK
2020-06-20 08:30:02
Foto: HIK

HIK fanget i midten: Klar til overgangssæson

HIK mistede med fremrykningen af 2. division flere spændende kampe, og derfor er fokus nu på at gøre sig klar til næste års overgangssæson.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

HIK skal lørdag sin anden kamp efter genstarten i 2. division, og her venter Jammerbugt FC i en kamp, hvor der dog ikke er det store på spil i tabellen.

FC Helsingør og Aarhus Fremad duellerer i et parløb om den ene oprykkerplads i oprykningsspillet, så i stedet må HIK finde motivation i at få gjort sig klar til næste sæson, fortæller HIK-profil Jonas Hebo Rasmussen til bold.dk.

- Fra starten har vi vidst, at når kun et hold kunne rykke op, så ville det være vanskeligt for et hold som HIK at rykke direkte op. Vores mål var at komme med i oprykningsspillet, og der lå vi godt til, siger han til bold.dk og fortsætter:

- Men de fem afgørende og spændende kampe er blevet fjernet fra os, og nu skal vi så spille seks kampe i stedet, hvor vi skal vise, at vi rigtig godt kan lide at spille fodbold.

Netop næste sæson er ganske vigtig at være godt forberedt til, for Divisionsforeningen og klubberne i 2. division har vedtaget en ny struktur, som deler den nuværende 2. division over i det man kalder en ny 1. division og en ny 2. division fra 2021/22.

I næste sæsons overgangssæson rykker to ettere fra to puljer af 14 hold direkte i NordicBet Ligaen, mens anden- til syvende-pladsen ryger med i den nye 1. division, og det er altså målet i HIK.

- Som fodboldspillere elsker vi jo at vinde kampe, og samtidig med det kan vi få set nogle spillere, og se hvem der skal være med til at gøre, så HIK kan blande sig i toppen af 2. division næste år, så det bliver fem kampe, hvor vi skal prøve nogle ting af, så vi er bedst muligt rustet til overgangssæsonen efter sommer.

- Hvis man ikke kommer op som etter, så bliver det jo så afgørende at blive mellem nummer to og syv, så man er med i den nye 1. division.

- Mærkede ikke stor forskel i genstart

Sidste søndag genstartede HIK med en sejr på 2-0 over Thisted efter godt en uges holdtræning. Inden da havde man trænet i grupper af ni og ni.

En kort genstart, som flere 2. divisionsklubber har udtalt kritik af, men Jonas Hebo Rasmussen mener, at man er nødt til at tage den verdensomspændende situation med i overvejelserne i sin kritik.

- Det har været specielt, men ikke mere specielt, end at vi står i en situation med coronavirus, som har gjort hele verden speciel. Vi har taget det, som det er kommet, siger Jonas Hebo Rasmussen og fortsætter:

- Der har været rigtig mange i 2. division, som har haft lyst til at snakke. Både trænere, ledere og spillere, og der synes jeg, vi i HIK har valgt at fokusere på det, vi har kunnet gøre noget ved, og det er at spille de kampe, der er foran os.

- Om det var seks, 13 eller 16 kampe, så var det det. Vi har holdt os i så god form som muligt, og så havde vi en uge, før vi startede mod Thisted.

Jonas Hebo Rasmussen mærkede ikke den store effekt af den korte opstart, da man søndag var i kamp mod Thisted.

- 5Da jeg spillede mod Thisted i lørdags, synes jeg ikke, det var så anderledes. Der var lidt i forhold til tempoet, men det var ikke så anderledes i forhold til normalt. 

- Jeg kan godt forstå, at nogle er sådan lidt, men igen synes jeg bare, man må kigge på, at det er en meget speciel situation, verden står i og alt i alt, kan jeg helt personligt selv sige, at det er utroligt fedt at komme i gang igen efter så lang tid.

- Så må man gøre det ud fra de præmisser, der er åbne lige nu.

Trænerne må ryste posen

HIK-midtbanen har endnu ikke følt sig presset af den korte opstart, men han er spændt på at se, hvordan det ser ud, når det tætte program for alvor går i gang efter weekendens runde.

- Vi har kun spillet en kamp, så nej ikke endnu. Men det bliver enormt spændende fra på lørdag, hvor vi har fem kampe på 14 dage. 

- Men det er en fed udfordring, og det er op til klubberne og trænerne at vise sig modne, når man har så mange spillere i trupperne, som man kan fordele det ud over, så det ikke er de samme 11, der spiller hver gang.

- Spillerne har gjort sig så klar, som man kunne, og der har vi gjort det bedst muligt for, at det ikke skal være skader, der kommer ud fra, at vi ikke har forberedt os godt nok.

HIK er nummer seks i oprykningsspillet med 30 point. FC Helsingør på førstepladsen har 44.

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce