HIK skal i foråret spille for at undgå nedrykning til Danmarksserien, men forårets kampe bliver uden Mathias Larsen og Thomas Ibsen, som begge stopper i klubben.
- Mathias har været en gennemført god oplevelse i HIK, hvor han har leveret både på og udenfor banen. Vi ville meget gerne have beholdt ham, men Mathias har ikke i øjeblikket mulighed for at være med fuldt ud i vores høje træningsmængde.
- Jeg ved dog at han stadig er sulten på fodbolden og kan kun give ham den varmeste anbefaling med på vejen, siger HIK's sportschef Christian Larsen i en pressemeddelelse og udtaler om Thomas Ibsen:
- Ibsen har været en fornøjelse at samarbejde med. Han har udviklet sig meget og sluttede af med at være anfører. Ibsen har fået en mulighed udenfor fodbolden, som han gerne vil gribe og her står vi ikke i vejen. Ibsen har leveret 100 procent i alt i sin tid i HIK og med den indstilling til tingene kommer man langt uanset om det er på banen eller i andet erhverv.
Begge spillere stod til at have kontrakt frem til sommeren 2017.


HIK
CampoBet 2. division



























