2. division -HIK-talent var på prøve i Frankfurt: Enormt
Foto: Privat
2022-04-06 11:35:00
Foto: Privat

HIK-talent var på prøve i Frankfurt: Enormt

Christian Levy Rasmussen har været til prøvetræning i Frankfurt. Det var en enorm oplevelse for keeperen, siger HIK's Head of Coaching, Jackie Nissen, til bold.dk.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

2. div - 22. runde

FT

SKI

1 - 3

HIK

Christian Levy Rasmussen er blot 15 år, men den unge HIK-målmand har allerede fået sig en kæmpe oplevelse i udlandet.

Keeperen var nemlig været til to dages prøvetræning i Bundesliga-klubben Eintracht Frankfurt for godt en uge siden. 

Head of Coaching i HIK, Jackie Nissen, siger til bold.dk, at klubben er rigtig stolt. 

Det seneste halve år har målmanden dog været en del af Vejle, og Nissen fortæller, at det er Vejle, der satte prøvetræningen op.

- Christian (Christian Levy Rasmussen, red.) har været i Vejle det første halve års tid som U16-spiller. Han var hos os som U14 og U15, og han havde så mulighed for at blive en del af Vejle og gå i skole derovre. 

- Det har han været i et halvt år, men fordi han ved, at han skal gå i gymnasium herovre, har han valgt at tage hurtigere til Sjælland, end hvad planen var til at starte med. Prøvetræningen kom i stand i Vejle. Vi fik bare at vide, at det var på tapetet, da han var i Vejle, og da Christian kom til os, bakkede vi op om det, siger Jackie Nissen til bold.dk. 

Nissen siger, at målmandens prøvetræning i Frankfurt er en stor cadeau til klubbens trænere. 

- Det er selvfølgelig et skulderklap til alle de trænere, der har arbejdet og arbejder med Christian i dagligdagen. Han kom fra FA 2000 som U14, og han har været seriøs angående sin træning, og han har altid gerne villet gøre sig dygtigere. 

- Vi vil gerne sende nogle spillere videre i systemet, og det skal gerne være nogle spillere, der kan leve af det. På den øverste hylde har vi Bøving (William Bøving, red.), der kom fra os. Det er de historier, som vi gerne vil som klub, siger Nissen, der tilføjer, at klubben har mange dygtige trænere, og at der er et stort fokus på de enkelte spillere i klubben.

HIK’s Head of Coaching siger, at dagene i Frankfurt har været en enorm oplevelse for den 15-årige målmand.

- Han synes, at det var en meget stor oplevelse, og det var meget lærerigt. Når man kun er 15 år, så er det en enorm oplevelse. Det skal han også tage med, at det er en kæmpe oplevelse bare at få lov at opleve en anden kultur, andre medspillere og et højere niveau. 

Dygtig teknisk

Når Nissen skal beskrive den unge målmands evner, så er han dygtig teknisk. 

- Han er rigtig fin i skoen og dygtig målmandsteknisk, og så har han en personlighed, der gør, at han gerne vil blive bedre hele tiden. Det er det, som har rykket ham allermest. Han er ærgerrig, og det prioriterer vi også rigtig højt, og han gerne vil nå næste niveau. 

- Når han var til prøvetræning i Frankfurt, kunne han se, hvor gode målmændene er i Tyskland, så han forhåbentlig kan nå næste niveau. 

Hvad fremtiden bringer for målmanden, må tiden vise. Den tyske klub har endnu ikke meldt tilbage. 

- Nej, vi har ikke hørt noget fra dem endnu. Lige nu er Christian (Christian Levy Rasmussen, red.) bare i HIK, og så må vi se, hvad der kommer til at ske, siger Jackie Nissen til bold.dk. 

HIK er nummer otte i 2. division, mens Frankfurt indtager niendepladsen i Bundesligaen.

Artiklen fortsætter efter indholdet

2. div - 22. runde

FT

SKI

1 - 3

HIK

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce