Det var et stort scoop, da AaB i efteråret kunne præsentere Oscar Hiljemark som ny midtbanespiller i klubben, og den 28-årige svensker viste hurtigt kvaliteterne frem i Superligaen.
Men i sin femte kamp, den 22. november mod FC Nordsjælland, blev han skiftet ud, og siden da har Hiljemark ikke spillet.
Det er en drilsk og længerevarende hofteskade, som holder svenskeren ude, og han er godt træt af ikke at kunne hjælpe AaB, siger han til Nordjyske.
- Det har taget lang tid for mig at komme mig over skaden, og det har helt klart udfordret min tålmodighed. Der er ikke noget, jeg hellere vil end at bidrage på banen og give noget tilbage til klubben for den investering, de har lavet i mig, siger han til avisen.
Artiklen fortsætter efter billedet

Hiljemark var før forårssæsonen kort med i holdtræningen, men ellers har han trænet for sig selv.
Det gør han stadig, men han håber snart at kunne deltage med holdkammeraterne efter at have været på banen med AaB's fysioterapeuter de seneste dage.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
AaB
3F Superliga































