Betinia Liga -Hillerød i opråb til kommunen: Forundret og frustreret
2025-09-11 09:59:09
Foto: Hillerød Fodbold Elite

Hillerød i opråb til kommunen: Forundret og frustreret

Hillerøds bestyrelsesformand Jesper Lolk-Nielsen er frustreret over, at klubben fortsat ikke kan spille på hjemmebane, for det er dyrt for økonomien. Han håber, at kommunen vil presse på for stadionopgraderingen.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

1. div - 9. runde

FT

HIL

3 - 0

EFB

Hillerød Fodbold Elite A/S er kommet ud af seneste regnskabsår med et underskud på 2,3 millioner kroner.

Torsdag har bestyrelsesformand og hovedaktionær Jesper Lolk-Nielsen udtalt sig om årets resultat, der beskrives som forventet.

Lolk-Nielsen fortæller, at klubben i årets løb er gået over til et deltidssetup for stab og trup, hvilket har øget lønomkostningerne, og så hæfter han sig ved, at klubben ikke har kunnet spille på hjemmebanen i Hillerød, som har kostet på indtægtssiden.

- Sidst men ikke mindst har vi fortsat betydelige omkostninger, og tab af indtægter, da vi grundet manglende stadion faciliteter, er tvunget til at afvikle alle vores hjemmekampe på udebane, det er en stor udfordring at vi betaler en høj leje for at spille på et fremmed stadion, samtidig med at vi stort set ingen indtægter har ved salg af billetter og forplejning, siger Jesper Lolk-Nielsen til klubbens hjemmeside.

- Den dag, vi igen kan spille i Hillerød, forventer vi en betydelig styrkelse af vores økonomi, og vi håber på, at kommunen fortsat skubber på, og anerkender betydningen af at have et top 15 fodboldhold i byen, ikke kun sportsligt, men også i forhold til de mange positive afledte effekter som branding af byen, et stærkt netværk for erhvervslivet, og et øget fællesskab på tværs af sociale og kulturelle skel.

- Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg er forundret og frustreret over, at vi nu i snart 3 år har spillet vores hjemmekampe udenfor bygrænsen.

- Jeg håber derfor på, at lokalpolitikerne, især op til det snarligt kommende kommunalvalg, står frem og markerer deres støtte til idrætten i Hillerød og til vores stadionopgradering, byen trænger til et gevaldigt løft på den del, og her tænker jeg ikke bare på fodbolden.

Selskabet har i regnskabsåret foretaget en kapitalforhøjelse på 3,1 millioner kroner, og Jesper Lolk-Nielsen er taknemmelig for, at gode folk er med til at sikre den fremtidige drift af klubben.

- Vi har som klub fortsat et stort potentiale, og jeg er taknemmelig for at vi har nogle trofaste partnere, og en dedikeret og passioneret ejerkreds der heldigvis har forståelse for situationen, og fortsat er villige til at indskyde den nødvendige kapital for at sikre den fremtidige drift af HFE, siger han.

Hillerød spillede i forrige og sidste sæson hjemmekampe på Right to Dream Park i Farum, mens klubben i denne sæson spiller i Helsingør.

Artiklen fortsætter efter indholdet

1. div - 9. runde

FT

HIL

3 - 0

EFB

Annonce

12 kommentarer

Se kommentarer
Annonce