Mathias Kisum skal finde en ny klub.
Kantspilleren har haft svært ved at få spilletid i NordicBet Ligaen, og derfor har han fået sin aftale ophævet.
- Efter gensidig aftale med Kisum har vi valgt at sige farvel og tak for denne gang.
- Kisum har brug for mere kontinuerlig spilletid for at vende tilbage til det høje niveau, vi ved han indeholder, og derfor virker beslutningen som det rigtige valg.
- Vi håber, Kisum finder en klub og genfinder spilleglæden hurtigst muligt, og vi ønsker ham held og lykke fremover, siger Christian Lønstrup i forbindelse med nyheden.
25-årige Kisum nåede i alt 15 kampe i Hillerød. Han kom til klubben i sommeren 2022 efter et ophold i AB.
Tidligere har han været i klubber som Roskilde, Brønshøj og Næstved.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Betinia Liga
Hillerød



































