Mikkel Qvist blev i februar lejet ud fra AC Horsens til islandske KA Akureyri, og dengang var AC Horsens trænet af Bo Henriksen.
I mellemtiden er Henriksen stoppet, og Jonas Dal har taget over, og derfor er det en ny træner, som Mikkel Qvist for tiden viser sig frem for efter sin hjemvenden fra Island.
Han kan dog ikke spille kampe, da han er låst året ud, men alligevel hilser Qvist muligheden velkommen, siger han til Horsens Folkeblad.
- Det havde ellers været en god mulighed, men det vigtigste er, at jeg kan træne på lige fod med de andre i truppen og indgå i dagligdagen.
- Jeg er en ny spiller for Jonas Dal, og han er en ny træner for mig, så nu kan vi se hinanden an, siger Qvist til avisen, der skriver, at det ligger i kortene, at parterne skal se på fremtiden i januar.
Qvist nåede 19 kampe for det islandske hold.


























