Det danske landshold er ude i et mindre stormvejr i disse dage, hvor de sportslige resultater har været knebne den seneste tid.
Senest er det dog Kasper Hjulmands beslutning søndag aften om at sende Mohamed Daramy helt hjem fra landsholdslejren i stedet for tribunen, som har vakt undren blandt fans og eksperter.
Men den virak, som har fyldt i de danske medier det seneste døgn, giver landstræneren ikke selv meget for.
- Det er jo helt håbløst. Det er utroligt, at det kan være en historie, lød det fra en smilende Kasper Hjulmand til TV2 før kampen, før han fortsatte:
- Jeg vil gerne slå fast en gang for alle, at det her har vi gjort før. Når vi udtager flere spillere i en periode, hvor der er flere kampe, så skærer jeg altid ned til 23, sådan så vi rejser med 23 i stedet for at tage dage fra dem.
- Det har jeg gjort før, uden det har været en historie.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Selvfølgelig er Daramy ikke syndebukken for de sidste minutter af kampen. Han kom ind i overtiden.
- Så uanset om han havde spillet eller ej, så havde jeg valgt at gøre det på den her måde, fordi det er en måde, jeg tænker kampene igennem på, og jeg har gjort det før.
- Der er ingen, der er blevet ofret eller slagtet, og Mo og jeg har talt sammen i dag.
- Der er slet ingenting i historien, så det er vist så tabloidt, som det kan være på sådan en dag som i dag, slutter Hjulmand af.
Danmark møder Slovenien i Ljubljana klokken 20:45.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
EM
Slovenien
Danmark




























