2022-06-06 20:18:14

Hjulmand om rotation: Alle skal passe sammen

Danmarks Kasper Hjulmand er bevidst om hele kampprogrammet forud for sin udtagelse til aftenens landskamp, hvor der er roteret på fire pladser. Landstræneren lover dog ændringer den sidste halve time.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Kasper Hjulmand har kigget på det samlede program forud for Danmarks Nations League-kamp mod Østrig mandag aften.

Det har blandt andet medført, at Andreas Cornelius ikke er at finde fra start til trods for Trabzonspor-spidsens to mål fra bænken mod Frankrig i fredagens 2-1-sejr.

Før kampen talte Kasper Hjulmand med TV2 om sine taktiske dispositioner og rotation i startelleveren.

- Der er det samlede program som en forklaring. Vi skal rotere. Vi skal sætte spillerne sammen, så det passer, når vi så roterer.

- Der er nogle, der skal have pause, jeg kigger også lidt på den næste kamp; hvordan skal den spilles, og med hvem skal vi spille?

- Man kan ikke bare tage en kamp og sige: ”Nu stiller vi med toppen hele tiden”, fordi så kommer vi i problemer i de sidste par stykker.

- Så, det er også hvordan kampen udvikler sig. Jeg tror der kommer til at ske en masse ting i den sidste halve time igen i dag.

Kampen mod Østrig sparkes i gang klokken 20:45 på Ernst Happel Stadion i Wien.

Ingen kommentarer

I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær den første til at kommentere.

Skriv kommentar

annonce
annonce
annonce
0