2026-02-01 22:24:48

Hjulmand rygtes til Atletico: Træner forklarer fravalg

Sporting-træner Rui Borges fortæller, at Morten Hjulmand sad over i søndagens kamp af personlige årsager. Danskeren kædes sammen med Atletico Madrid.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Copa del Rey - kvartfinale

FT

BET

0 - 5

AMA

Søndag aften krydsede Sporting CP klinger med Nacional.

Lissabon-klubben var uden Morten Hjulmand i truppen, hvilket har vakt opsigt i det portugisiske. Meldingerne har til gengæld været modstridende i de forskellige medier. 

Fællesnævneren er dog, at Atletico Madrid bringes i spil som en seriøs bejler til den blonde danskers signatur. 

Mediet O Jogo skriver, at Atletico Madrid har fået et bud på 40 millioner euro, ca. 300 millioner danske kroner, afvist i deres jagt på Hjulmand.

Det skulle midtbanespilleren ifølge mediet være svært utilfreds med, da han han angiveligt føler, at han har en aftale med Sporting om, at de skal acceptere et bud i den størrelsesorden på ham. 

Mediet skriver, at det er af den årsag, at Hjulmand sad kampen over. 

Artiklen fortsætter efter billedet

Primeira Liga -Hjulmand rygtes til Atletico: Træner forklarer fravalg
Foto: Pedro Rocha/Reuters/Ritzau Scanpix

I Record lyder det i stedet, at Atletico endnu ikke har sendt noget officielt bud afsted på Hjulmand, men at Madrid-klubben snart præsenterer et tilbud på 25 millioner euro plus præstationsrelaterede bonusser.

Det svarer til 187 mio. danske kroner.

Record skriver, at Sporting af den årsag valgte at beskytte Hjulmand, som kunne risikere at være påvirket af virakken. 

Det er også sådan, forklaringen lyder fra Sporting-træner Rui Borges efter kampen. 

Han fortæller ligeledes, at Hjulmand er at finde i Sportings startellever på torsdag - efter transfervinduets lukning. 

- Vi valgte at udelade ham af truppen for at beskytte ham på en eller anden måde. Det er ikke et problem. Det var en beslutning truffet af alle ud fra personlige årsager.

- Morten spiller torsdag mod Aves SAD i pokalen. Han kommer til at starte inde i den kamp, siger Sporting-træneren til Sport TV ifølge A Bola.

26-årige Hjulmand er på kontrakt med Sporting frem til sommeren 2028. Han har spillet 124 kampe for klubben.

Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Copa del Rey - kvartfinale

FT

BET

0 - 5

AMA

Annonce

3 kommentarer

Se kommentarer
Annonce