2022-09-18 07:00:02

Hjulmand talte med Wass: Bedre at spille i Brøndby

Kasper Hjulmand fortæller, at han var i dialog med Daniel Wass, inden landsholdsspilleren valgte at skifte til Brøndby, som var et valg, der var det bedste for landsholdet.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Artiklen fortsætter efter indholdet

Superliga - 10. runde

FT

VFF

0 - 0

BIF

Daniel Wass er tilbage i den gule og blå Brøndby-trøje efter en lang periode, hvor han var rygtet til klubben fra Atletico Madrid.

I en længere periode var der stor uvished, om han overhovedet ville skifte væk fra Atletico, men i sidste ende skrev han under på en kontrakt med klubben fra Vestegnen. 

Wass har siden fortalt, at han spurgte landstræner Kasper Hjulmand til råds inden skiftet, da han meget gerne vil til VM senere på året.

Nu fortæller den danske landstræner så, hvad samtalerne mellem de to har handlet om.

- Ja, jeg har snakket med Daniel. Objektivt prøver jeg at fortælle, hvad jeg ser i de muligheder, der nu er, når man står og skal træffe et valg. Hvad er det gode, og hvad er det dårlige, og hvordan jeg ser ham som spiller. Så træffer han selv valget.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Hjulmand talte med Wass: Bedre at spille i Brøndby
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Her faldt valget så på en retur til Vestegnen, og det var bedre, end at Wass blev i Madrid.

- Det er bedre at spille i Brøndby, end hvis han skulle sidde på bænken hos Atletico Madrid i resten af efteråret. Hvis han havde spillet hver gang i Atletico, så synes jeg, at han skulle have blevet. Det er altid bedst for landsholdet, at spillerne spiller på det højst mulige niveau og mest muligt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det er et vigtigt efterår, som landsholdsspillerne og Hjulmand går i møde, men landstræneren slår dog fast, at han aldrig har beordret en spiller til at skifte.

 - Nej, Jeg blander mig ikke i deres skifte. Hvis de spørger, så fortæller jeg, hvad jeg ser i spillet, hvordan de spiller, og hvordan de er, og så træffer de selv beslutningen. Jeg presser aldrig nogen til at skifte, blive eller noget som helst. Jeg forsøger at fortælle, hvad jeg ser, lyder det fra Kasper Hjulmand.

Kasper Hjulmand og resten af landsholdet møder mandag ind i landsholdslejren, hvor bold.dk vil være til stede.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Superliga - 10. runde

FT

VFF

0 - 0

BIF

9 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce

Mest læste

annonce
annonce

Seneste nyheder

annonce
0