Lyngby Boldklub er tæt på at forstærke angrebet.
De kongeblå har været på jagt efter forstærkning til de forreste gelleder, og det henter de i Hobro IK.
Jesper Cornelius er netop nu på vej til Lyngby Boldklub, hvor de sidste detaljer skal falde endegyldigt på plads.
Det skriver Nordjyske, som også beretter, at Hobro scorer lige over to millioner kroner for angriberen, som stadig skal bestå det obligatoriske lægetjek.
Cornelius' vej til Superligaen har været lidt speciel.
Artiklen fortsætter efter billedet

I ungdomsårene spillede angriberen i Randers FC, men her udeblev gennembruddet.
Herefter gjorde han sig i Danmarksserien, indtil Hobro så et lys i ham i starten af februar. Og her er udviklingen kun gået i en retning.
Jesper Cornelius har i denne sæson scoret seks mål på 16 NordicBet Liga-kampe. Og nu er han altså på vej til Lyngby.
Superliga-klubben har haft en travl sidste dag i transfervinduet, hvor de tidligere har hentet Rasmus Thelander og Adam Andersson.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Lyngby Boldklub
Hobro
3F Superliga
























