



En overtidsscoring sikrede Hobro et point i torsdagens kamp mod Esbjerg.
Nordjyderne var bagud i stort set hele kampen, men holdets anfører Mikkel Pedersen fik sparket kuglen i kassen i dommerens overtid.
Efter kampen fortæller han i et interview med TV3 Sport, at målet var en kæmpe forløsning.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det er en rigtig, rigtig stor forløsning. Vi har bolden rigtig meget i anden halvleg, og vi presser på, men får den ikke så meget ind i feltet. Når den så endelig kommer, gælder det om at snuse de rigtige steder. I dag var jeg heldig, siger han.
- Det er en kæmpe forløsning for os. Vi skaber ikke det store i anden halvleg, men omvendt er de heller ikke farlige. Det er et rigtig vigtigt point for os, siger han.
Hobro ligger i skrivende stud på en tredjeplads i NordicBet Ligaens nedrykningsspil, der tæller seks klubber, hvoraf nummer fem og seks rykker ned.