2022-03-11 20:25:19

Hobro kom flot tilbage mod Fredericia

Hobro vandt fredag aften 3-1 over Fredericia i 1. division, selvom hjemmeholdet kom bagud i første halvleg. Abdoul Yoda scorede et flot mål for værterne.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Artiklen fortsætter efter indholdet

1. div - 21. runde

FT

HOB

3 - 1

FCF

18'
0 1
Panagiotis Makrillos
Mål
31'
1 1
Abdoul Yoda
Mål
64'
2 1
Abdoul Yoda
Mål
81'
3 1
Muamer Brajanac
Mål

Fredag aften rullede et par kampe den danske 1. division.

Hobro tog imod Fredericia, og hjemmeholdet skulle forsøge at hente vigtige point til kampen for overlevelse i bunden af tabellen.

Fredericia kom omvendt til kampen på en femteplads og med en sejr i bagagen, så det var ikke en let opgave, der ventede nordjyderne.

Det var da også gæsterne, der kom bedst fra start, og efter 18 minutter headede Peter Makrillos

Fredericia i front efter et godt sparket frispark fra venstre.

Artiklen fortsætter efter billedet

NordicBet Liga -Hobro kom flot tilbage mod Fredericia
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Føringen holdte dog kun, til der var spillet en halv time, for så var Makrillos uheldig i den anden ende.

Et Hobro-hjørnespark blev headet mod eget mål af en forsvarsspiller, og bolden tog Makrillos på vejen og gik i kassen. 1-1 var resultatet ved pausen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tyve minutter inde i anden halvleg fik hjemmeholdet endnu et hjørnespark, og efter en enorm mængde klumpspil dumpede bolden ned til Abdoul Yoda, og kraften var med den 21-årige kantspiller, da han bankede bolden op i det korte hjørne til 2-1 til Hobro.

Med tyve minutter igen var det tæt på 3-1, da anfører Mikkel Pedersen selv erobrede bolden og satte gang i en omstilling, der endte hos ham selv. Stolpen stod dog i vejen.

Efter 81 minutters spil faldt 3-1-målet så. Louicius Deedson leverede flotte driblinger på højrekanten, inden han fandt Muamer Brajanac foran mål, og angriberen svigtede ikke.

Kampen endte med en 3-1-sejr til Hobro, der med sejren kravler over Esbjerg og op på niendepladsen i tabellen. Nordjyderne har dog spillet en kamp mere.

Artiklen fortsætter efter indholdet

1. div - 21. runde

FT

HOB

3 - 1

FCF

18'
0 1
Panagiotis Makrillos
Mål
31'
1 1
Abdoul Yoda
Mål
64'
2 1
Abdoul Yoda
Mål
81'
3 1
Muamer Brajanac
Mål

7 kommentarer

Skriv kommentar
annonce
annonce
annonce
annonce