


Fredagens kamp i NordicBet Ligaen mellem B.93 og Hobro IK blev udskudt med et kvarter, da græstæppet på Sundby Idrætspark var dækket af sne kort før kampstart.
B.93 spillede hjemme på Sundby Idrætspark, fordi der var frost i banen på den sædvanlige hjemmebane på Østerbro Stadion.
Det lykkedes dog ikke rigtigt at få ryddet sneen fra banen, og det kom også til at påvirke kampens tempo og spil.
Særligt i første halvleg var sneen en udfordring for begge holds spilopbygning. Bolden gled langsommere på græstæppet og sad flere gange fast.
I anden halvleg var banen spillet varm, og det udnyttede Hobro, da Søren Andreasen scorede to mål på tre minutter en time inde i kampen.
Først var Hobros nummer ni over sin egen ripost, da B.93-keeper Michael Falkesgaard reddede i første omgang, men slog den direkte tilbage ud til Søren Andreasen, der lagde bolden i nettet til 1-0.
Artiklen fortsætter efter billedet

Kort efter var den 28-årige angriber igen på spil, da han blev sendt dybt med en hoppende bold, som Andreasen dirigerede over en fremadstormende Falkesgaard.
20-årige Osman Addo bragte spænding tilbage i opgøret med 20 minutter igen, da han scorede sikkert på en friløber.
B.93 formåede ikke at score yderligere, og kampen sluttede 2-1 til gæsterne fra Hobro på Sundby Idrætspark.
Dermed fik Østerbro-klubben sig en ærgerlig generalprøve på, hvad der venter dem i forårssæsonen, hvor B.93 midlertidigt rykker ind på Sundby Idrætspark, mens Østerbro Stadion skal renoveres.
Øverst i artiklen kan du se banen blive ryddet for sne forud for kampen.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Hobro
B.93
Betinia Liga




































