9
Hobro forstærker offensiven yderligere i form af den 18-årige amerikaner Don Deedson Louicius.
Angriberen får en fireårig aftale i Hobro, meddeler klubben.
- Vi har haft vores talentchef Lars Justesen i USA, hvor han har kigget nærmere på Deedson, og vi er ikke i tvivl om, at han er et meget spændende angrebstalent med et enormt potentiale.
- Derfor har vi tilbudt ham en længere aftale, og vi håber og tror, at vi fårstor gavn af ham her i Hobro IK i de kommende år, siger sportschef Jens Hammer Sørensen i en pressemeddelelse.
Don Deedson Louicius bliver den fjerde amerikaner i Hobros trup udover Emmanuel Sabbi, Christian Cappis og Yosef Samuel.


Hobro
3F Superliga



























