2021-08-17 08:55:09

Hobro-spiller positiv trods en hovedskade til

Hobrospilleren Jakob Hjorth regner ikke med at sidde ude i lang tid med sin hovedskade, selvom han har haft flere hjernerystelser førhen.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Hobro har ikke fået en alt for god start på sæsonen med blot to point i fire kampe, og i 1-4-nederlaget i lørdags mod Lyngby var der endnu mere dårligt nyt for klubben end nederlaget.

Forsvarsspilleren Jakob Hjorth måtte nemlig udgå i pausen efter at have følt sig en smule svimmel og groggy, og det vakte ubehagelige minder hos Hobros fans, der ved, at Hjorth i Vendsyssel af flere omgange har haft hjernerystelser.

Spilleren selv er dog ikke bekymret, og han har også været forbi sin fysioterapeut i København, Annemette Svarer, for at blive tilset, og hun er også positiv på Hjorths vegne.

- Hun er heldigvis ligeså positiv omkring min tilstand, som jeg selv er, så det er rigtig dejligt, udtaler Hjort til avisen Nordjyske.

Artiklen fortsætter efter billedet

NordicBet Liga -Hobro-spiller positiv trods en hovedskade til
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Selvom Hjorth også har haft kvalme og været svimmel i dagene efter Lyngby-kampen, er han rolig, og melder sig faktisk klar til træning tirsdag forud for Hobros næste opgør mod oprykkerne fra Jammerbugt FC.

Om han vil være klar til kamp, må træningen vise, men Hjorth føler sig altså overbevist om, at der er tale om et slag og ikke en ny hjernerystelse, hvilket må siges at være godt nyt.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce