International -Hobro tæt på stort angrebsscoop
2016-08-17 19:12:00
Foto: Getty Images

Hobro tæt på stort angrebsscoop

Hobro har muligheden for at leje den camerounske landsholdsspiller Antole Abang fra New York Red Bulls, men nordjyderne har endnu ikke bestemt sig for at slå til.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den 20-årige angriber Antole Abang har spillet 25 kampe og scoret fire gange for MLS-klubben New York Red Bulls og debuterede i marts for det camerounske A-landshold i et par kvalkampe mod Sydafrika og fik siden tyve minutter mod Frankrig i en testkamp.

Et fremragende CV, som man sjældent ser i den danske 1. division, men ikke desto mindre er Hobro kun et 'ja tak' fra at sikre sig angriberen.

- Vi er enige med klubben og med ham. Bolden er egentligt på vores banehalvdel nu, og vi har set en hel del video med ham, og da han landede i eftermiddag tog han også selv initiativ til at komme ud på banen og røre sig lidt med træneren og sportschefen, siger Hobro-træner Ove Pedersen til bold.dk.

Pedersen understreger, at der i så fald bliver tale om en lejeaftale.

- Vi har ingen mulighed for at købe ham. Han er alt for dyr. Det er kun fordi de vil have ham ud og have noget spilletid, at vi overhovedet kan komme i nærheden af ham. Vi må se, hvor det ender. Vi spiller i morgen mod Skive og har derefter ti dage til næste kamp, så vi har ikke travlt, siger Pedersen.

Hobro har solgt sidste sæsons topscorer Mayron George til Randers FC.

mikael@bold.dk


Foto: Getty Images

17 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce
annonce
annonce
annonce
0