Hobro skal efter sidste sæsons nedrykning forsøge at spille sig tilbage i landets bedste række igen.
Det bliver ikke nemt, efter 3F Superligaen er blevet skåret til 12 hold, hvilket også har gjort 1. division stærkere end sjældent set.
Derfor er nordjyderne på udkig efter forstærkninger, og her er blikket faldet på hollandske Jordie van der Laan.
Til det hollandske medie Voetbal247 bekræfter den 26-årige angriber, at han for tiden er til prøvetræning hos Hobro.
Van der Laan har senest været på kontrakt hos hollandske Kozakken Boys, hvor det blev til en enkelt scoring i 13 kampe.
Forinden da var han tilknyttet ASWH Ambacht i den samme række, hvor han ligeledes scorede en enkelt gang, men i seks kampe.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

Hobro
Betinia Liga

































