EM -Højbjerg: Der er en 'over mit lig'-mentalitet
2019-03-27 13:14:01
Foto: Getty Images

Højbjerg: Der er en 'over mit lig'-mentalitet

Pierre-Emile Højbjerg hylder mentaliteten og attituden på det danske landshold efter 3-3-kampen i Schweiz.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

EM-kval - 2. runde

FT

SCH

3 - 3

DAN

19'
10
Remo Freuler
Mål
66'
20
Granit Xhaka
Mål
76'
30
Breel Embolo
Mål
84'
31
Mathias Jørgensen
Mål
88'
32
Christian Gytkjær
Mål
90'
33
Henrik Dalsgaard
Mål

Pierre-Emile Højbjerg er imponeret af den danske mentalitet efter tirsdagens utrolige comeback mod Schweiz.
 
Højbjerg blev skiftet ind ved stillingen 0-2, og fra banen kunne han også se Schweiz komme foran med tre.
 
Han erkender, at han begyndte at spekulere over, om der mon var nogen vej tilbage - men det var der, og det skyldes ikke mindst den stærke danske karakter.
 
- Det vigtigste var, at man tog et skridt ad gangen og gik efter den ene chance efter den anden - og det første mål, det andet mål og det tredje mål, siger Pierre-Emile Højbjerg.
 
- For mig er det allervigtigst, at vi viste karakter, attitude og det DNA, vi er lavet af. Det synes jeg var den største præstation. Den karakter, der gjorde, at vi spillede 3-3.
 
De færreste ville score som Dalsgaard
Midtbanespilleren forklarer, at danskerne afveg fra konceptet i de sidste ti minutter, hvor der blev pumpet lange bolde ind i feltet.
 
- Så fik vi overtaget. Vi scorede et mål og vandt de andenbolde, der er så vigtige.
 
- Vi fik lagt pres på, og så er der en 'over mit lig'-mentalitet, der gjorde, at vi fik scoret nogle af målene. Det bedste eksempel var Dalsgaards mål, hvor han gik igennem to mand og en målmand.
 
- Det er de færreste, der ville score derfra, men det viser noget DNA og det, man har brug for for at vinde kampe og komme til slutrunder, siger Højbjerg.
 
Højbjerg kom på banen tyve minutter før tid, og her forsøgte han at tænde gnisten på det danske hold.
 
- Når man går ind, så tror man på det, og det gjorde jeg også. Ellers er det svært at komme ind og gøre noget. Det er også svært at gå ind og sige, at nu skal jeg gøre det hele.
 
- Det handler om at få lidt gejst og måske få den lille gnist, der er, lavet til et bål. Det handler om at hælde lidt benzin på bålet, siger Højbjerg.
 
Det føles som en sejr
Midtbanespilleren slår fast, at selvom holdet har en stærkt tro på tingene for tiden, så skal der ske spillemæssige forbedringer.
 
- Vi er ovenpå i forhold til at vide, a vi er svære at slå. Men det er ikke nok. Vi er nødt til at blive ved med at forbedre os og kigge på, hvor tingene kan blive bedre.
 
- Holdene foran os bliver også bedre, så hvis ikke vi følger trop, så falder vi bagud. Så det handler om at blive ved med at udvikle sig.
 
Men selvom spillet ikke var prangende, tager holdet naturligvis en hel masse med videre.
 
- Det vigtigste skridt var det DNA og moralen, som det danske landshold står for. Det er det, vi tager med. Det var den største sejr.
 
- Spillede vi godt? Ikke specielt. Fortjente vi det? Måske ikke. Men det er DNA'et, der gjorde, at vi kom tilbage. Og så føles det som en sejr, siger Højbjerg.

anton@bold.dk

Artiklen fortsætter efter indholdet

EM-kval - 2. runde

FT

SCH

3 - 3

DAN

19'
10
Remo Freuler
Mål
66'
20
Granit Xhaka
Mål
76'
30
Breel Embolo
Mål
84'
31
Mathias Jørgensen
Mål
88'
32
Christian Gytkjær
Mål
90'
33
Henrik Dalsgaard
Mål
Annonce

5 kommentarer

Se kommentarer
Annonce