2021-09-16 20:41:02

Højbjerg reddede Spurs hos Kamaldeen og co.

Pierre-Emile Højbjerg reddede det ene point til Tottenham, da han scorede til 2-2 mod Rennes i Conference League torsdag aften.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tottenham var torsdag på besøg hos franske Rennes i Conference League, og det var med Pierre-Emile Højbjerg på bænken, mens Kamaldeen Sulemana startede for franskmændene.

Harry Kane, Steven Bergwijn og Lucas Moura startede til gengæld inde, mens Tanguy Ndombele fik en sjælden startplads – og den første under Nuno Espirito Santo.

Det startede glimrende for Spurs, for efter blot 11 minutter var holdet foran med 1-0. Harry Kane fandt Lucas Moura, der drev ind i feltet og forsøgte med et indlæg, der dog ramte Rennes-keeper Loic Bade og gik i mål.

Tottenham så sultne ud, men alligevel var Rennes tættest på en udligning efter 20 minutter efter en løs bold, og kort efter blev det så også 1-1. Serhou Guirassy tog chancen fra kanten af feltet og sparkede bolden fladt i mål.

Herefter havde Tottenham det svært, og efter en halv time måtte Bergwijn tilmed udgå med en skade, mens Højbjerg kom ind i stedet.

Tottenham var bedre med mod slutningen af halvlegen, og Højbjerg satte blandt andet Kane op til en udmærket mulighed, men angriberens lave forsøg blev snuppet.

Det stod derfor 1-1 ved pausen, men kort inde i anden halvleg måtte Tottenham pille endnu en medtaget spiller ud.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Lucas Moura slog anklen, men kunne ikke fortsætte, og samtidig blev Harry Kane taget ud – formentlig med henblik på søndagens brag mod Chelsea. 17-årige Dan Scarlett kom ind sammen med Emerson Royal.

Tottenham forblev mest på bolden, og især Ndombele virkede i glimrende spilhumør for gæsterne.

Med med 20 minutter igen var det i stedet Rennes, der kom på 2-1. Sulemana afsluttede ude fra feltet, men forsøget blev kun halvklaret af Pierluigi Gollini, og bolden faldt til Gaetan Laborde, som sendte returbolden i kassen til 2-1.

Heldigvis for Tottenham var Højbjerg på pletten få minutter senere. Danskeren opsnappede bolden i feltet, efter Rennes ikke fik clearet et indlæg, og han sparkede resolut bolden i kassen til 2-2.

Tottenham formåede ikke at sikre de tre point, og derfor starter de ud med ét point i Conference League-gruppespillet.

Andetsteds i gruppen vandt Vitesse med 2-0 over Mura. Nikolai Baden Frederiksen spillede 66 minutter, mens Jacob Rasmussen kom ind efter 84 minutter.

1 kommentar

Læs alle kommentarer
annonce

Mest læste

annonce
annonce
annonce
0