2023-03-20 23:07:02

Højlund sammenlignet med Haaland: Han er i en liga for sig

Rasmus Højlund forstår godt mekanismerne, men er ikke meget for at blive sammenlignet med Erling Haaland. Han er i en liga for sig selv, siger danskeren.

Artiklen fortsætter efter annoncen
bold.dk i Helsingør
Artiklen fortsætter efter indholdet

EM - 1. runde

FT

DAN

3 - 1

FIN

En hurtig, fysisk stærk og skandinavisk angriber, som fik sit store gennembrud i østrigsk fodbold.

Den beskrivelse passer på både 22-årige Erling Haaland og 2,5 år yngre Rasmus Højlund, og flere har sammenlignet de to.

Højlund selv er dog helst fri for at blive holdt op imod den norske målmaskine fra Manchester City.

- Jeg vil helst ikke sammenlignes med ham, for han er i en liga for sig selv, men der er jo de her sammenligninger. Det er superfint, men samtidig er jeg også mig selv, siger Højlund.

Kort efter skiftet til Sturm Graz, dukkede historien op i østrigske medier, hvor Højlund udtalte, at han mindede en smule om Erling Haaland, men det var ikke ligefrem noget, som danskeren selv tog initiativ til.

Artiklen fortsætter efter billedet

International -Højlund sammenlignet med Haaland: Han er i en liga for sig
Foto: Alberto Lingria/Reuters/Ritzau Scanpix

- De spurgte ind til det, og så sagde jeg, at det kunne da være en fed historie, fordi det også var i en skandinavisk angriber i Østrig og alle de her ting.

- Det var ikke mig, der startede det som sådan, men det er klart, at hvis man bliver spurgt ind til det, så kan man jo vende og dreje ordene, som man vil, siger Højlund.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han forstår dog godt, at folk ser lighedstræk.

- Der er nogle ting, som hænger sammen, men jeg er jo ikke Erling Haaland. Jeg håber, at jeg kan blive ved med at lægge på og blive bedre og bedre, og så må vi se, hvad det kan ende med, siger Højlund, som netop nu er samlet med det danske A-landshold.

Efter det store gennembrud i Østrig tog Rasmus Højlund i sommer til Atalanta, hvor det foreløbig er blevet til otte mål i 25 kampe.

Artiklen fortsætter efter indholdet

EM - 1. runde

FT

DAN

3 - 1

FIN

9 kommentarer

Skriv kommentar
annonce
annonce
annonce
annonce