

Atalanta var ramt af skader i angrebet, og det gav unge Rasmus Højlund sin første chance fra start, da Atalanta mødte Monza på udebane. Joakim Mæhle og Christian Gytkjær startede ude.
Første halvleg endte målløs, men i anden halvleg fik Højlund sat gang i kampen.
Ademola Lookman modtog bolden på kanten, og herfra sendte han et fladt indlæg ind til en fremadstormende Højlund, der sikkert gled bolden i mål.
Scoringen blev hurtigt annulleret for offside, men efter en VAR-gennemgang stod det klart, at der ikke var offside i sekvensen. Derfor 1-0 til Atalanta.
Og det blev også 2-0 efter 65 minutter, da Monzas Marlon sendte bolden i eget net.
Kort efter 2-0-scoringen blev Højlund skiftet ud, mens Mæhle kom på banen. Ind- og udskiftningerne af danskerne havde dog ikke den store indflydelse på kampen.
Monza havde svært ved at skabe de helt store chancer, og derfor sluttede det 2-0 til Atalanta, der nu topper Serie A efter fem spillerunder.
Gytkjær fik de sidste fem minutter på banen.
Salernitana og Empoli mødte samtidig hinanden, og det opgør sluttede 2-2.


Atalanta
Empoli
Monza
Salernitana
Serie A

























