2026-08-20 11:04:19

Hoeness går i flæsket på Infantino: Ikke min sport

Ærespræsident i Bayern München Uli Hoeness mener, at Gianni Infantino er i fuld sving med at ødelægge fodbolden. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

FIFA-præsident Gianni Infantino har været i vælten de seneste måneder.

Ved sommerens VM-slutrunde var han, i ledtog med Donald Trump, medvirkende til, at den amerikanske angriber Folarin Balogun fik ophævet sin karantæne.

Siden har Gianni Infantino udtrykt et ønske om at sælge dele af VM til private investorer. Det er en idé, han siden har trukket tilbage.

De mange kontroverser er ikke gået Uli Hoeness' næse forbi.

I et interview med NTV går ærespræsidenten i Bayern München i flæsket på FIFA-præsidenten.

Artiklen fortsætter efter billedet

VM -Hoeness går i flæsket på Infantino: Ikke min sport
Foto: Angelika Warmuth/Reuters/Ritzau Scanpix

- Hr. Infantino har begået nogle fejl i sin karriere i fodbolden, men det her var en af de største, siger Hoeness med henvisning til Balogun-sagen og fortsætter:

- Hvis man lader en mand som Donald Trump bestemme eller påvirke, om en spiller skal suspenderes eller ej, så er det begyndelsen på enden for turneringen. 

- Og hvis vi accepterer noget som det, så er det ikke længere min sport. Det var uacceptabelt for mig, siger han ifølge NTV. 

Det er uforståeligt for Hoeness, at Infantino overhovedet har kunnet finde på idéen om at sælge dele af VM.

- Jeg havde aldrig troet, at nogen kunne finde på sådan en idé. Og hele den udvikling, som Infantino presser igennem: Først var der 48 hold, og snart bliver der 64

Hoeness er ikke den eneste, der har været kritiseret Gianni Infantino. 

Kevin Lamour, der var driftdirektør i FIFA, kritiserede planerne om at sælge dele af VM. 

Det kostede Lamour imidlertid jobbet. 

Det kan du læse mere om her

Podcast Cover

Tullberg-panderynker og optimisme i FCK

Ugens Suppe | Afsnit 6

FC Midtjylland spiller ikke godt. Sådan lyder vurderingen fra panelet, som runder et transferpres i FCM og en Mike Tullberg, der er blevet mere rolig - og nok også mere bekymret. 

Læs mere
-59:25

Annonce

3 kommentarer

Se kommentarer
Annonce