Liverpool samt andre større engelske klubber er efter alt at dømme interesseret i Bayern München-stjernen Michael Olise.
Men allerede onsdag kunne sportsdirektør i Bayern, Max Eberl, fortælle, at klubberne godt kunne glemme et køb af den franske offensivspiller.
- Det er ikke noget, vi bruger et sekund på, sagde Eberl blandt andet.
Og det samme budskab kommer fra Bayern Münchens ærespræsident, Uli Hoeness, da snakken falder på, at Liverpool har vist interesse.
- Husk på, at Liverpool brugte 500 millioner euro (3,7 milliarder kroner) sidste sommer, og de har en rigtig dårlig sæson.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Så vi kommer ikke til at bidrage til, at de klarer det endnu bedre næste sæson, siger Hoeness ifølge DPA.
Ifølge Transfermarkt brugte Liverpool 482 millioner euro (3,6 milliarder kroner) i sommeren 2025.
Her købte de blandt andet Alexander Isak, Hugo Ekitike, Florian Wirtz, Milos Kerkez og Jeremie Frimpong.
Dog solgte de også spillere som Luis Diaz til Bayern München samt Darwin Nunez og Jarell Quansah.

Hvem står stærkest inden sæsonstart?
Ugens Suppe | Afsnit 1Ugens Suppe er tilbage. Efter ni måneders pause er vi klar med en ny udgave af Bolds Superliga-podcast.
Læs mere
Liverpool
Bayern München
Bundesliga



































