2024-05-26 21:09:15

Hoff Thorup meldes tæt på Norwich: Der er få klubber

Johannes Hoff Thorup er ifølge The Telegraph meget tæt på jobbet som Norwich-manager, men hovedpersonen selv vil ikke gå nærmere ind i, om der er noget om snakken. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Parken

Johannes Hoff Thorup ser ud til at være færdig i FC Nordsjælland. 

Søndag aften skriver The Telegraph-journalisten John Percy, at Norwich er meget tæt på at have sikret sig den danske træners underskrift, og det forventes, at en aftale vil være på plads i løbet af de næste 48 timer. 

Efter 1-1-resultatet i Parken, der betyder, at Farum-mandskabet ender som nummer fire i Superligaen, spurgte Bold derfor Johannes Hoff Thorup, om han er ved at lukke en aftale med Championship-klubben.

Du bliver meldt tæt på jobbet som Norwich-træner. Kan du sætte nogle ord på, om der er hold i det?

- Nej, helst ikke. Som jeg har sagt før, så synes jeg, det er lidt respektløst at tale om alle mulige andre steder.

- Det kommer jeg ikke til, om der så er noget om det, eller der ikke er noget om det. Det vil jeg ikke gå ind i. I dag er der nogle andre ting end mig, der skal fylde. 

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Hoff Thorup meldes tæt på Norwich: Der er få klubber
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Det vil sige, at du også er FC Nordsjælland-træner i næste sæson? 

- Det kan man jo aldrig vide i den her verden, for det er jo ikke kun mig, der vælger, om jeg er det. Der sidder også nogen, der bestemmer den slags, som skal synes, at det er en rigtig god idé, at jeg er træner her i næste sæson. 

- Jeg er enorm stolt over at være træner her, og det er en klub, som jeg har været i i velsagtens ni år. Jeg sætter pris på at arbejde her, og jeg håber også, at folk sætter pris på, at jeg er her. Det er vel det, jeg kan sige. 

Men med al respekt for FC Nordsjælland, så har du vel også ambitioner om  at nå større adresser i din trænerkarriere? 

- Ja..jo..Ikke nødvendigvis bare større for, at det skal være større. Når jeg synes, det giver mening, og når projektet er det rigtige, så har jeg ambitioner om at ryge ind et sted, hvor der er noget, som skal udvikles og formes, og som godt må tage lidt tid, for at få det derhen, hvor man gerne vil have det. 

- Det har jeg også erfaret som cheftræner her, at der ikke er så mange klubber, der arbejder på den måde, så jeg skal ikke ud at være cheftræner et andet sted for bare at ramme en lidt større adresse. 

- Respekt for at der er store fanscener og stadions, der er større nogle andre steder, men til syvende og sidst er det ikke det, der fylder så meget. Det er projektet, og der er få klubber (der er interessante, red.) vil jeg sige.  

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce