


Der var grund til brede smil, da Johannes Hoff Thorup lørdag stod i spidsen for Norwich for første gang.
Det skete i en testkamp ude mod Northampton, som har sin daglige tilværelse i League One.
Hoff Thorups mandskab kom tidligt foran og sikrede sig en ganske klar sejr på 3-0. Målene blev sat ind af Jonathan Rowe og Ken Aboh.
Danske Jacob Lungi Sørensen startede opgøret på banen for Norwich.
Med sejren sparkede Norwich gang i forberedelserne frem mod den nye sæson. I de kommende uger venter blandt andet testkampe mod Club Brugge, Standard Liege og St. Pauli.
Den nye sæson i Championship bliver indledt 10. august ude mod Oxford United.

Northampton
Norwich
Træningskampe























