

Pierre-Emile Højbjerg og Marseille skulle søndag forsøge at holde snor i PSG på førstepladsen, da Allianz Riviera dannede rammen om derbyopgøret mod Nice.
Det endte dog med at blive en skuffende aften for landsholdsanføreren og resten af Marseille-mandskabet.
Efter blot syv minutters spil erobrede hjemmeholdet nemlig føringen, da Evann Guessand slap alene igennem og chippede kuglen ind over stregen.
Artiklen fortsætter efter billedet

Nice var dog ikke færdige med at straffe Roberto De Zerbis tropper.
Kort inde i anden halvleg fordoblede Mohamed-Ali Cho føringen, da han tog bolden med sig ind i feltet og sparkede den fladt ind ved fjerneste stolpe.
Højbjerg og co. tabte dermed 0-2 og har nu hele ti point op til PSG på førstepladsen i Ligue 1.

Marseille
Nice
Ligue 1


























