


Ifølge Steffen Højer har U21-landsholdet mødt stærk modstand i de to første gruppekampe ved EM.
U21-landstræneren mener sågar, at Holland ville vinde Superligaen yderst overlegent med den trup, nationen har med til slutrunden i Slovakiet.
Det fortæller han til Viaplay efter søndagens 2-1-sejr.
- Vi kan altid lede efter noget, der kunne være langt bedre, men man må også bare kigge på, hvad det er, vi møder.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Ukraine er et pivgodt hold. De her hollændere - med al respekt - de ville jo vinde Superligaen med 25 point ned, så det er gode hold, vi møder, og derfor kan vi ikke forvente, at vi kan køre dem ud af brættet, siger Højer.
Se hele interviewet i videoen øverst i artiklen.
De to sejre betyder, at Danmark er sikret billetten til kvartfinalerne ved U21-EM.
Inden da skal holdet spille den sidste gruppekamp mod Finland. Opgøret spilles onsdag klokken 18.00.

EM U21
Danmark U21
Holland U21





























