







Rasmus Højlund scorede to mål i Parken, men må alligevel rejse skuffet hjem.
FC København vandt en dramatisk 4-3-sejr, og en afgørende situation var, da Marcus Rashford fik rødt kort ved stillingen 2-0 til United.
Det påpeger Højlund efter kampen.
- Det røde kort ændrede kampen. Det er klart, at når man spiller med en mand i undertal, bliver det svært, men jeg synes faktisk, vi gjorde det rigtig godt de første 20 minutter og fik fundet rytmen, da vi kom tilbage efter pausen.
- Men som sagt er det svært med en mand i undertal, og FCK gør det også godt. De fik spillet rigtig fint og gjorde deres ting, siger Højlund til Viaplay.
Artiklen fortsætter efter billedet

Højlund blev herefter spurgt, om United ikke burde kunne klare det mod FC København trods en mand i undertal.
- Jeg synes, det er for hårdt at sige. Manchester City havde også problemer med en mand i undertal herinde sidste år (0-0, red.), og de vandt altså Champions League, så jeg synes, det er rimelig hårdt at sige.
Højlund tror trods Uniteds svære udgangspunkt stadig på avancement i Champions League.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
FC København
Manchester United
Premier League





































