Rasmus Højlund scorede sit første mål for Napoli 14 minuter inde i sin debut mod Fiorentina.
Siden da har danskeren spillet tre kampe uden at komme på tavlen. To af dem i Serie A, som er en liga landsholdsangriberen kender fra tidligere.
- Det er, som jeg husker det fra Atalanta. Fodbold er meget taktisk her. Det er mange fysiske dueller. Spillet går lidt hurtigere i Premier League, der er alle stærke og fysisk eksplosive, siger Højlund til La Repubblica.
I Napoli bliver Højlund genforenet med Scott McTominay, der tog turen fra Manchester til Napoli sidste sæson og har oplevet stor succes i det italienske, hvor han i seneste sæson blev kåret til den mest værdifulde spiller i Napolis mesterskabstriumf.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Han er altid den samme Scott i hverdagen. En meget flink fyr, en god fyr.
Højlund lægger heller ikke skjul på, at han ser den skotske midtbanemotors succes i Italien som inspiration.
- Han er vokset meget på banen, efter han er skiftet til Italien. Mit mål er at gøre ham kunsten efter, siger Højlund.
Rasmus Højlund skiftede i sommeren 2023 til Manchester United fra Atalanta. Nu er den danske landsholdsangriber tilbage i Serie A. Denne gang for Napoli på en lejeaftale med en købsoption.

SSC Napoli
Serie A

































