2021-07-10 14:20:00

Holdet har stemt: Kaiser mister anførerbindet

Efter en afstemning i Hannover 96-truppen må Dominik Kaiser overdrage sit anførerbind til Marcel Franke. Kaiser og danske Martin Hansen er med i anførergruppen.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Hannover 96 har fået ny cheftræner i form af tyske Jan Zimmermann, og han har bedt sit hold stemme om, hvem der skal være anfører og hvem der skal i anførergruppen.

Den afstemning har betydet, at den tidligere Brøndby-midt Dominik Kaiser har måttet overdrage sit anførerbind til holdets midtstopper Marcel Franke.

Det oplyser Hannover 96 på sin hjemmeside, hvor det fremgår, at Franke fik flest stemmer af alle, mens Kaiser og den danske keeper Martin Hansen fik så mange stemmer, at de kom med i anførergruppen, som består af i alt seks spillere.

Artiklen fortsætter efter billedet

2. Bundesliga -Holdet har stemt: Kaiser mister anførerbindet
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

- Jeg er helt på linje med afstemningen. Min komposition af anførergruppen og kaptajnen korresponderer helt med, hvad holdet har valgt, siger Zimmermann og tilføjer:

- Det var nemt for mig at godtage afstemningen, for jeg støtter den totalt. Det er vigtigt for mig, at det er holdet, der vælger spillerne, som skal repræsentere interesserne for hele holdet.

Dominik Kaiser nåede at spille 16 kampe for Hannover 96, inden han i august sidste år blev valgt som anfører, efter klubben sagde farvel til Marvin Bakalorz.

Annonce

7 kommentarer

Se kommentarer
Annonce