





Carlo Holse viste lovende takter, da han bød ind med to scoringer i søndagens 5-1-sejr over Sarpsborg i Eliteserien.
Holse scorede det ene mål på oplæg fra Emil Konradsen Ceide, som er imponeret af den teknisk stærke dansker.
- Vi har det godt sammen og har scoret mange mål sammen til træning. Han er en god spiller, som er dygtig til at slå den sidste aflevering. Fordi han skaber så meget, og dermed tiltrækker sig mange modstandere, bliver der meget plads til os andre, siger Ceide om Holse til VG.
Holse var selv godt tilfreds med sin præstation i søndagens storsejr.
- Jeg skulle vise mig lidt frem for familien, som har været her i 14 dage, og det var dejligt at kunne give dem to mål. Jeg skulle dog have scoret tre, næsten fire, men de lader vente på sig.
- Vi ved, vi er gode herhjemme på Lerkendal, men pointene skal også komme på udebane, så det skal vi arbejde på, siger Holse til Rosenborgs hjemmeside.
21-årige Holse har nu scoret fire mål i 13 kampe for Rosenborg.


Rosenborg
Norge Eliteserien

































